LAARK

Gl. Hellerup Gymnasium

Helhedsplan for Gl. Hellerup Gymnasium

Type:Skitser og forslag
År:2024
Areal:460 m2
Bygherre:Gammel Hellerup Gymnasium
Arkitekt:LAARK ApS
Gl. Hellerup Gymnasium

Skitseforslaget på Gl. Hellerup Gymnasium indebærer omfattende tilpasninger og nyindretninger, der skal skabe moderne, fleksible og funktionelle rammer for både elever og personale. Målet er at forbedre indeklima, æstetik og anvendelighed i de centrale områder af skolen.

Vi har udviklet et indretningsforslag til kantinen med fokus på at skabe et indbydende og funktionelt miljø. Forbedringerne omfatter optimering af lys og lyd i loftet, installation af et nyt ventilationssystem samt modernisering af fast inventar. Gennem nøje udvalgt lyssætning og fleksibel møblering har vi skabt balancerede opholdszoner, der understøtter mulighed for både ”stille og larmende” samværsformer.

For at imødekomme skolens behov er der foreslået en ombygning af toiletterne i stueetagen samt etablering af nye faciliteter i kælderen.

Skitseforslaget inkluderer også en ny bygning, der skal rumme 4-6 klasserum, toiletter og gangarealer. Bygningen er designet med fokus på fleksibilitet og understøttelse af moderne undervisningsmetoder. Det tilhørende udeareal fungerer som en naturlig forlængelse af læringsmiljøet og giver mulighed for undervisning og ophold i det fri.

I den eksisterende aula er der udviklet forslag til etablering af nye grupperum bag scenen, hvilket optimerer brugen af arealet og skaber rum til gruppearbejde og mindre samlinger. Samtidig er aulaen gentænkt med fleksibilitet som nøgleord, så den kan anvendes til et bredt spektrum af aktiviteter.

Skitseforslaget omfatter også en opgradering af ventilationssystemet for at sikre et sundt og behageligt indeklima. Derudover er ankomst- og gangarealer blevet gentænkt for at fremstå mere åbne, indbydende og funktionelle.

Projektet er endnu ikke udført.

Gl. Hellerup Gymnasium
Diagram over disponering af funktioner
Gl. Hellerup Gymnasium
Gl. Hellerup Gymnasium
Gl. Hellerup Gymnasium
Gl. Hellerup Gymnasium
Reference: Pape + Pape architekten & EHS Ingenieure. Udstillingshal for Kassel University Of Art
Gl. Hellerup Gymnasium

Andre projekter

KVUC AulaNobisEfterslægten BibliotekKVUC ReceptionEfterslægten AulaIshøj IndskolingKVUC KlasseværelserGladsaxe AuditorieGladsaxe GymnasiumEfterslægten IndretningKVUC IndretningNørreskoven Børnehave
Gl. Hellerup Gymnasium